Om os – T & J Design

Der var engang en guldsmed

T & J Design I/S blev etableret i 1990 i Næstved af Torben og Jonna Frisch og beskæftiger i dag seks medarbejdere. Vores ansatte består af lærlinge, svende og mester – og vi har nogen af landets absolut bedste guldsmede i vores værksted. Vi lægger stor vægt på håndværket, samt at dette gives videre til vores lærlinge.

Udover guldsmede beskæftiger vi støbere, fattere og specialarbejdere. Dette betyder, at vi kan løse stort set alle specialopgaver og kreere unikke smykker.

Omfattende service

Alle former for arbejde inden for guldsmedefaget udføres på vores rummelige værksted, der er udstyret med alt det, som er faget tilhørende. Vi anvender den nyeste teknologi både ved reparation og fremstilling af nye smykker.

Vores målsætning er altid at levere arbejde, der overstiger kundens forventning. Kvalitet? Det er noget, vi insisterer på. Vores kunder går altid glade og tilfredse fra vores værksted, og det er ikke kun på grund af den ualmindeligt høje kvalitet. Vi giver os tid til at rådgive kunden og tage dem med på rejsen, når vi skaber deres nye smykker.

Unika og design

Vi er ikke blot en smykkeforretning – vi er en guldsmed. Dette vil sige, at vi ikke fører andres smykker i vores forretning. Vi fører kun vores egne designstykker.

Alle er velkomne til at komme indenfor og tage et kig på vores mange forskellige designs af højeste kvalitet og æstetik. Ønsker du et helt unikt smykke, så kan vi sagtens skabe dette i samarbejde med dig. Du bringer os din idé, og så fører vi den ud i livet.

Læs mere om guldsmeden og værksted
Kontakt os